Fra digebyggeri til moderne landbrugsvirksomhed
Lidsø er navnet på en aflang ø, der lå ved indsejlingen til Rødby Fjord. Arealet er ca. 140 tdl.
Herregården Lidsø´s historie er, sammenlignet med andre gårde af denne størrelse, ikke særlig lang, og ikke særlig præget af ærværdige ridderes gang over bonede gulve, men den har en meget dramatisk historie.
Det er historien om menneskets kamp mod naturkræfterne.
I 1857 fik konsul P. A. Hage koncession på inddæmningen af den sydlige del af Rødby Fjord. Når projektet blev færdigt, ville det ikke længere være muligt at sejle til Rødby. Derfor måtte Hage betale byen 15.000 rigsdaler for denne koncession.
Hage gik i kompagniskab med et engelsk konsortium, og i 1861 begyndte man at pumpe. I 1864, det historiske år, kom der en voldsom oversvømmelse. Englænderne opgav, men konsul Hage fortsatte. I 1865 købte han Lidsø og anlagde diger ved Rødbyhavn og sydvest for Lidsø. Han byggede vindmøller (efter hollandsk forbillede) og anlagde en dampsnegl.
Konsul Hage var af mønsk købmandsslægt og en meget betydelig købmand, som bl.a. handlede på England. Konsul Hage døde i 1872, men han døde dog inden stormfloden 13. november samme år, så han blev forskånet for at se sit værk ødelagt af naturkræfterne.
Hages enke solgte året efter Lidsø til etatsråd Laurits Jørgensen, Søllestedgård. Han fortsatte digebyggeriet og overdrog i 1875 gården til sin svigersøn Georg Krüger, som var søn af den kendte landdagsmand Krüger fra Bevtoft i Sydslesvig. Krüger opførte Lidsø´s hovedbygning i 1876. Den brændte allerede i 1879, men blev genopbygget i samme stil.
Krüger var efter sigende en stærk og munter mand, og han anlagde haven og skoven. Han havde jordhunger og opkøbte flere bøndergårde samt noget skolejord og oprettede gården Bindernæs. Landbrugskrisen i 1880erne væltede Krügers optimistiske investeringer, der blev mangel på likviditet, og det kender vi jo så godt til også i vore dage. Han måtte sælge sit bedste aktiv, nemlig besætningen. Så længe etatsråd Jørgensen levede, klarede Krüger sig dog, men da Jørgensen døde i 1889, måtte Krüger hurtigt give op.
I 1893 overtog Østifternes Kreditforening gården og indsatte den dengang 21-årige cand. Agro Christen Moesgaard-Kjeldsen til at bestyre pantet. Med Moesgaard-Kjeldsen indledtes et langt og spændende kapitel af Lidsøs historie. Han var en usædvanlig begavelse, blev agronom allerede som 19-årig og ledede som 20-årig to store brasilianske kaffeplantager.
I 1896 købte Moesgaard-Kjeldsen Lidsø og Bindernæs af kredit-foreningen for 341.000,- kr. Hans tekniske og organisatoriske evner kom på en hård prøve. Han gennemførte store afvandinger og dræningsarbejder, og i 1920 disponerede han over 1330 tdl., heraf var de 1100 tdl. agerjord.
Moesgaard-Kjeldsen var fra 1906 til 1913 medlem af Rødby Byråd. Det var ham, der sammen med den daværende ingeniør Markersen, var den drivende kraft for at få bygget og anlagt Rødby Havn.
Omkring 1920 stod Moesgaard-Kjeldsen meget stærkt, han havde opbygget en særdeles fin besætning, men han havde prioriteret meget hårdt, og optimistisk. 1926 og 1927 var år med usædvanligt meget nedbør, som gav mange oversvømmelser, og i 1931 kom den voldsomme landbrugskrise. Krisen var hård ved Moesgaard-Kjeldsen.
I 1932 var der på ny store oversvømmelser, og kort efter måtte Moesgaard-Kjeldsen forlade Lidsø. Han forlod Lidsø under dramatiske vilkår, som i sig selv er en hel historie. Hans private indbo blev solgt på tvangsauktion samme år. Moesgaard-Kjeldsen døde i 1935 under en agitationsrejse for LS.
I tiden mellem 1936 og 1942 var der flere forskellige ejere af Lidsø, men i 1942 købte teaterejer og slagtermester Carlo B. Riis Lidsø. Riis fortsatte dræningsarbejdet og var dygtig nok til at ansætte veluddannede forvaltere, og han moderniserede maskinparken og hovedbygningen. I det hele taget lykkedes det Riis at sætte sit personlige præg på gården.
Den 16. juni 1960 købte Harald Henriksen og hans fætter Ernst Henriksen ejendommen for 1.750.000,- kr. og oprettede et interessentskab. I 1971 overtog, Jens Henriksen, hans fars part af interessentskabet.
Hovedbygningen nedbrændte under vinterkrigen i 1978/79 – nytårsmorgen 1979. Bygningen blev genopbygget i samme stil, som efter branden for nøjagtig 100 år siden.
Harald Henriksen døde i 1989 – 79 år gammel – og Jens Henriksen døde den 3. januar 1990 – 53 år gammel!
Jette Henriksen, født Nymann, overtog hendes mand Jens andel af Lidsø og hensad i uskiftet bo indtil august 1993, hvor Anders N. Henriksen overtog, Jette Henriksens andel af Lidsø.
Den 30. april 1992 tilkøbtes naboejendommen Tjørnebjerggård på i alt 242 ha eller 436 tdl. Senere er der tilkøbt nogle mindre arealer.
Ernst Henriksen døde den 15. oktober 1997, og hans andel af Lidsø gik videre til hans 3 arvinger: Reni Willert, Bjarne Saxhof og Ole Friberg.
I år 2000 blev der gennemført et omfattende naturgenopretningsprojekt, hvor 105 ha. blev udlagt som vådområde og 98 ha. tilplantet med ny skov. Ordningerne er 20-årige og løber til 2019
Bjarne Saxhof købte i år 2001 de 2 andre arvinger efter Ernst Henriksen, ud af deres andel.
Bjarne Saxhof døde nytårsaftens dag 2003 uden at efterlade sig nogle livsarvinger.
Anders N. Henriksen købte de resterende 75 % af Lidsø Gods I/S ud af Boet efter Bjarne Saxhof med overtagelse d. 15. august 2004.
Den 23. juni 2005 blev et landsplansdirektiv vedtaget, der tillod udstykning af sommerhusgrunde i specielle udkantsområder i Danmark. Lidsø Gods var med i puljen og fik tilladelse til, at udstykke 160 grunde på ca. 32 ha landbrugsjord. Jorden blev videresolgt til et jysk selskab, der forestod selve byggemodningen og salget af grundene.
I foråret 2006 tilkøbtes et areal på 25,8 ha af Rødby Kommune. Jorden lå i umiddelbar forlængelse af Lidsø´s syd-østligste marker og har tidligere været forpagtet af godset. På arealet samt de tilstødende marker, er der efterfølgende blevet lavet et skitseforslag til en 18-hullers links-golfbane med mesterskabsmål. Storstrøms Amt gav i efteråret 2006, tilladelse til at opføre en golfbane på de ca. 80 ha jord.
Den 1. oktober 2006 købte Anders N. Henriksen al jorden under selskabet Tjørnebjerg A/S og lagde det under Lidsø Gods i personlig eje og er nu eneejer af Lidsø Gods på i alt 695 ha.
